Find leverandør

Gmo gør ukrudt resistent mod glyphosat

Af Morten L. Handrup
Torsdag 4. februar 2010 15:22
Annonce
Gmo er en trussel mod dyrkningen af herbicidresistente afgrøder.

Dyrkningen af herbicidtolerante gmo-afgrøder udvikler resistens hos naturligt forekommende ukrudt, fastslår en amerikanske forskergruppe, der vel at mærke også omfatter forskere fra Monsanto, der er et førende firma inden for gmo.

Forskerne har i undersøgelsen påvist glyphosat-resistens hos et medlem af amarantfamilien, der blandt andet omfatter hvidmelet gåsefod/mælde og rævehale, og de nævner den langsigtede trussel, det indebærer for dyrkningen af herbicidresistente gmo-afgrøder.

Monsanto har blandt andet udviklet herbicidresistente sorter af majs, raps, sukkerroer og bomuld. Andre biotekvirksomheder har også udviklet afgrøder med herbicidresistente træk. Glyphosat-resistens er nu registreret i ukrudtsarten amaranthus palmeri på marker, hvor der dyrkes gmo-bomuld i fem stater i det østlige USA.

Forskerne har desuden bemærket eksistensen af glyphosat-tolerance i omkring 16 andre ukrudtsarter.

Resultaterne tyder på, at herbicidtolerante afgrøder i det lange løb hjælper ukrudtet til også at blive herbicidtolerant. Det sætter ifølge Agra Europe spørgsmålstegn ved den fremtidige rentabilitet i gmo-afgrøder.

 
Seneste nyt
 
Torsdag 9. september
Onsdag 8. september
Tirsdag 7. september
Mandag 6. september
Fredag 3. september
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

Vejrudsigten