Find leverandør

Ingen stenrev i vandplaner trods stor miljøeffekt

Landbrugsavisen.dk
Torsdag 4. februar 2010 16:07
Annonce
Genetablering af stenrev i fjorde er en effektivt metode, der kan hjælpe miljø og natur.
Arkivfoto: Jens Tønnesen.
Stenrev ville effektivt kunne hjælpe natur og miljø i Limfjorden. Alligevel er de ikke med som virkemiddel i vandplanerne.

Eksperter, politikere og landbruget er forundrede over, at genetablering af stenrev i fjorde ikke er medtaget som virkemiddel i vandplanerne.

Ny forskning viser nemlig i følge Altinget, at stenrevene er effektive og samtidig gavnlige for dyre- og plantelivet.

"Vi undrer os virkelig over, at stenrev ikke er med," siger Erik Jørgensen, der er erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer, til netavisen.

Limfjords-forsøg

Spørgsmålet om stenrev er blandt andet aktuelt i forhold til Limfjords-oplandet, hvor vandplanerne lægger op til en omfattende kvælstofsreduktion på 46 procent eller næsten 6.000 tons om året.

En reduktion, som både landbruget og lokalpolitikere frygter vil få ødelæggende konsekvenser for landbruget i området.

Men netop i Limfjorden har forskere fra DMU og DHI har lavet modelforsøg med at genetablere de stenrev, som er blevet ødelagt af blandt andet muslingefiskeri.

Resultatet fra forsøget viser, at to kvadratkilometer-stenrev vil forbedre leveforholdene for bunddyr og planter. Samtidig vil der efter få år vokse tang, som vil forbedre iltforholdene så meget, at det svarer til en årlig reduktion af 800-1.000 tons kvælstof fra land.

Vil ikke betale

Ifølge Altinget er det springende punkt formentlig hvem, der skal betale for stenrev.

For mens udgifter til nye vådområder finansieres af landdistriktsmidlerne, og regningen for eventuelle kvælstofkvoter formentlig havner hos den enkelte landmand, er det sandsynligvis staten, som ville skulle betale for nye stenrev.

Det bør imidlertid ikke betyde, at man forkaster stenrev som et virkemiddel, mener Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.

"Det er en stor engangsudgift, men når regningen er betalt, så er det et gratis virkemiddel, som vil virke hvert år til evig tid, hvorimod efterafgrøder og kvælstofkvoter vil være en udgift hvert eneste år for landbruget. På den måde er stenrev ekstremt omkostningseffektivt," siger han til Altinget.

hac

 
Seneste nyt
 
Torsdag 9. september
Onsdag 8. september
Tirsdag 7. september
Mandag 6. september
Fredag 3. september
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

Vejrudsigten