Trods heftigt vintervejr i det nordjyske i går, nåede Tican 5.000 slagtninger.
Slagteriet kunne i løbet af morgenstunden se, at det kneb for en del af slagteriets leverandører af levende grise at få afleveret deres grise på grund af snevejret. Derfor regnede slagteriet kun med at nå 2/3 af det normale på 7.000 slagtninger.Men det gik bedre end forventet, og alle Ticans medarbejdere nåede også frem.I dag er staldene fyldte, så slagteriarbejderne kan komme i gang med en normal produktion.Tican har været en del bagud med slagtninger, som hidrører fra julen og snestormen for tre uger siden. Tican har endnu ikke fået indhentet efterslæbet, og ifølge adm. direktør Ove Thejls har snevejret natten til onsdag været med til at forværre situationen. Det oplyser nordjyske.dk.mle