Dyrene på en gård i Sønderjylland gik under så kummerlige forhold, at det blev nødvendigt at fjerne dem med det samme. Men inden de nåede væk, døde en hest af sygdom.Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der torsdag rykkede ud sammen med en dyrlæge for at følge op på en anmeldelse om misrøgt på gården.Politiet fandt i alt 15 heste og et par enkelte kreaturer på stedet. På grund af manglende fodring og vanding besluttede dyrlægen, at dyrene skulle fjernes. Men stalden var samtidig i så dårlig stand, at Beredskabsstyrelsen måtte rykke ud for at stive bygningerne af, før dyrene kunne evakueres.
Ritzau