Find leverandør

DF tvinger minister til nej til kødklister

Landbrugsavisen.dk
Mandag 8. februar 2010 11:00
Annonce
Dansk Folkeparti tvang i fredags fødevareministeren til at sige nej til kødklister i EU.

Hun ville gerne sige ja, men nu må fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) rejse til EU i dag og sige nej til at bruge enzymet thrombin - også kaldet kødklister - i kød.

Et EU-forslag vil gøre det tilladt at bruge thrombin som tilsætningsstof i dansk kød, hvis et flertal blandt EU-landene godkender forslaget. Og regeringen havde egentlig lagt op til at sige ja til at bruge kødklister, så små kødstykker med enzymet kan limes sammen til større stykker kød. Men efter et hastemøde fredag morgen i Folketingets fødevareudvalg undsagde Dansk Folkeparti regeringen i sagen, fordi partiet ikke er sikker på, at thrombin i dansk kød er uskadeligt for danskerne, som Fødevarestyrelsen og ministeren ellers har hævdet.

Ændrer holdning

Dermed er Eva Kjer Hansen og regeringen tvunget til at ændre holdning.

"Der er et politisk ønske om, at vi siger nej, og det gør vi så," siger Eva Kjer Hansen.

Ministeren har i øvrigt ikke selv lyst til at spise thrombin-behandlet kød. Hun ønsker derfor også en mærkeordning, så forbrugerne kan se, om kød har været behandlet med kødklister.

"Jeg har ikke brug for det, og personligt som forbruger er jeg helst fri. Men eksperterne vurderer, at der ikke er nogen risiko forbundet med det, og derfor kan vi ikke bare forbyde det i forhold til de regler, der er på området," siger Eva Kjer Hansen.

Det er dog stadig op til et flertal af EU-landene at afgøre, om thrombin skal tillades i EU, og trods det danske nej forventer Eva Kjer Hansen, at thrombin bliver tilladt i dansk kød.

Ritzau

 
Seneste nyt
 
Torsdag 9. september
Onsdag 8. september
Tirsdag 7. september
Mandag 6. september
Fredag 3. september
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

Vejrudsigten
 
 
Abonnement på Magasinet Svin

  Artikler i det 
  nye nummer:


  Sådan får du fuld 
  knald på smågrisene

  Gå målrettet efter
  høj produktivitet
   
  Sanering giver
  mindre arbejde og
  større produktion
   
  Sænk temperaturen
  hos slagtesvinene

  
Tegn abonnement på Magasinet Svin her  


TractorTech