Nørgaard vandt grovfodermatch

Der skulle næsten målfoto til for at finde vinderen af første heat af Grovfodermatchen.

De har egne maskiner og de laver hver dag foder til 700 køer. Så rutinen er i oden på Nørgaard ved Brørup. Ved middagtstid kunne Boe Thomsen og hans folk trække i den gule førertrøje og indkassere 15.000 kr. til en studietur efter at have vundet første afdeling af grovfodermatchen.

Det er Landscentret og Dansk Kvæg, der sammen med Landbrugsavisen og Magasinet Kvæg står for grovfodermatchen. Team Nørgaard vandt på lave omkostninger, men har undervejs også høstet store udbytter.

"Jeg er selvfølgelig glad for, at vi har vundet første heat. Men jeg er særlig glad for, at vi har høstet så mange erfaringer og fået sat økonomi på, hvad det koster at lave grovfoder," sagde Boe Thomsen, da han takkede for førstepræmien.

Fire teams deltager i grovfodermatchen, hvor det drejer sig om at høste til de laveste omkostninger og at opfylde de mål, som de enkelte teams bestående af landmænd og rådgivere har sat sig.

På Nørgaard viste beregningerne, at omkostningen pr foderenhed lå på omkring én krone.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle