Mælkejunger, gulerødder med jord på og en cigarkasse med byttepenge i hjørnet af en gammel stald. Det er et romantisk billede af en gårdbutik, der er ved at falme, skriver DR Sjælland.
I stedet vinder flere mere tjekkede gårdbutikker frem landet over. For eksempel på Knutenlund Gods på Lolland, der har satset stort på gårdbutikken med moderne glasdiske omgivet af stål, hvide vægge og klinker på gulvene. Effektiviseringen indtager som i store dele af resten af samfundet nu også gårdbutikkerne.
Før brugte landmændene for meget tid, og tjente for lidt på den gamle type gårdbutik.
"Nu satser mange i stedet stort på at gøre gårdbutikken til en god forretning," lyder det fra Michael Borgen, der i 15 år har drevet hjemmesiden Ecoweb, hvor mange gårdbutikker er registreret.
ebo