Yoghurt til diabetikere, brød til personer med D-vitaminmangel og frugtjuice tilsat jern. Mulighederne er mange for at optimere den danske befolknings sundhed, og det kommercielle vækstpotentiale, der ligger i at udvikle funktionelle fødevarer, er stort. Det får nu Danski Industri Fødevarer til at køre skytset i stilling, skriver Børsen.
DI Fødevarer håber at politikere og danske forbrugere vil se med mildere øjne på funktionelle fødevarer, berigede fødevarer eller - som DI Fødevarer nu har valgt at omdøbe dem til - "sundhedsfremmende fødevarer".
"Der er en fuldstændig mangel på at snakke om fødevarer i en forebyggelsessammenhæng. Politikerne diskuterer forebyggelse ud fra et sundhedsperspektiv, så nu vil vi bringe fødevarerne ind i diskussionen og samtidig fortælle, at der er behov for at synliggøre de mange kompetencer, den danske fødevarebranche har på området," siger Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI Fødevarer.
Ingredienserne eksporteres
Han henviser til, at en række store danske ingrediensvirksomheder tjener størstedelen af deres penge på ingredienser til udenlandsk producerede sundhedsfremmende fødevarer. Det vil blandt andet sige produkter, hvor industrien benytter viden om ernæring og komponenter i maden - vitaminer, mineraler, fedtstoffer, kulturer - til at ændre sammensætningen af det eksisterende produkt og dermed skabe nye med andre funktionaliteter.
Ole Linnet Juul erkender, at det oplagte markedspotentiale er hæmmet af, at danskerne er skeptiske, hvad angår funktionelle fødevarer. Da Greens Analyseinstitut på vegne af Børsen FødevareSundhed i 2007 spurgte til, om befolkningen ville være interesseret i at købe funktionelle fødevarer, lød der et nej fra 73 procent og ja fra 23 procent.
ebo