Find leverandør

Kvieauktion gav 56.000 kr. til Røde Kors

Af Torben Worsøe
Torsdag 11. marts 2010 14:52
Annonce
Henning Fruergaard solgte en kvie og gav hele beløbet til Røde Kors nødhjælp i Haiti.

Da jordskælvet ramte Haiti, ramte det også landmand Henning Fruergaard. Han ville gerne hjælpe, men syntes ikke, at han havde pengene. Derfor besluttede han at sætte en af sine fine kvier på auktion. I første omgang gennem Lauritz.com, men da det ikke kunne lade sig gøre, kom kvien under hammeren på dyrskuet Agronord i Aars i aftes.

Her løb buddene helt op i 28.000 kr. for kvien. Henning Fruergaard forærer beløbet ubeskåret til Røde Kors indsats for jordskælvsofrene i Haiti. Samtidig fordoblede Dansk Holstein og Agronord beløbet.

Køber var Henning Christensen, Hobro, der flere gange tidligere har købt dyr på den slags auktioner.

"Måske kostede den et par tusinde mere, end den skulle, men det spiller jo ingen rolle, når pengene går til et godt formål," sagde han.

Auktionen var i øvrigt et billede på, at der er optimisme blandt mælkeproducenterne. Gennemsnitsprisen var høj. Dyreste kvie blev solgt for 47.000 kr. Beløbet omfatter en kontrakt med Top-ko.

 
Seneste nyt
 
Onsdag 1. september
Tirsdag 31. august
Mandag 30. august
Fredag 27. august
Torsdag 26. august
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

Vejrudsigten