De canadiske landmænd vil tage næsten 32.000 flere søer ud af produktion med støtte fra staten, og dermed kommer de op på en samlet reduktion på 10 procent eller cirka 136.000 søer.
Det er den fjerde og sidste runde af nedskæringer med tilskud fra en fond på 75 mio. canadiske dollar svarende til knap 400 mio. kr.
I alt 431 bedrifter har i denne omgang accepteret at lukke produktionen.
Den canadiske sobestand er på 1,3 mio. dyr. Ud over flere år med lave priser har landmændene også lidt under en stærk canadisk dollar.
Canadas samlede svinebestand er faldet 4,5 procent det seneste år og er nu på sit laveste niveau i 12 år.