Med store lagre af ris og udsigt til en stor høst i Asien forventes prisen på ris på kort sigt at falde.
I alle de store risproducerende lande i Asien er der udsigt til, at den forestående høst bliver god. Det gælder lande som Vietnam, Indonesien, Indien og Kina.
Regeringen i Thailand har opgivet at sælge ud af sine store lagre af frygt for yderligere at svække priserne. Samtidig har Filippinerne, der er verdens største risimportør, holdt sig tilbage, hvilket er med til at svække priserne.
Det er angiveligt de høje priser under fødevarekrisen i 2008, der har ført til en stigende produktion.