Selvom et kriseramt landbrug landet over i disse uger ruster sig til et opgør med nye kostbare miljøkrav, så står regeringen ifølge miljøminister Karen Ellemann (V) fast på en forbedring af vandmiljøet de kommende år.
Regeringens miljø- og landbrugsplan Grøn Vækst betyder sammen med gennemførelsen inden 2015 af EUs vandrammedirektiv markante reduktioner især i landbrugets udledninger af kvælstof.
Onsdag lagde en propfyldt Brønderslevhal hus til det første af en række kommende stormøder landet over for vrede og pressede landmænd. Her erklærede folketingspolitikere fra både regeringspartierne og Dansk Folkeparti sig ellers parate til at skyde de i landbruget ekstremt upopulære miljøkrav i Vandrammedirektivet 12 år ud i fremtiden til 2027. Ifølge den oprindelige plan skal planerne, som netop har været i høring i kommunerne, være gennemført i 2015.
Regeringen holder fast
"Men for mig er det afgørende, at regeringen fastholder de ambitioner i Grøn Vækst, der skal sikre de næste generationer et bedre miljø. Vi har en række bindende mål for, at vores vandmiljø skal blive markant bedre de kommende år. Dem står jeg fast på at nå," siger miljøministeren.
Regeringens lancering sidste forår af sin store plan for landbrug og miljø, Grøn Vækst, var netop et led i gennemførelsen af Vandrammedirektivets skærpede krav til især kvælstofudledningen i søer, vandløb, fjorde og kystnære områder. Kvælstoffet skaber voldsom algevækst og tilbagevendende iltsvind, der tager livet ud af vandområderne.
Ifølge landbruget vil miljøplanerne til gengæld tage luften totalt ud af landbrugserhvervet, der i forvejen slås med en gæld på 350 mia. kr.
Typisk tab på 3.000 kr. pr. hektar
I Nordjylland skønnes det, at planerne vil betyde et tab pr. hektar på 3.000 kr. for en typisk svinebonde med 5.000 slagtesvin. Eller 300.000 kr. om året.
Alligevel er Venstres miljøminister altså uenig med sine partikolleger Birgitte Josefsen og Karsten Lauritzen. Ligesom Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann og den konservative Tage Leegaard var de på protestmødet konfronteret med 1.000 vrede landmænd parate til at skyde miljøreglerne langt ud i fremtiden.
"Jeg er ikke modstander af at give landbruget vækstmuligheder. Men det må aldrig ske på bekostning af miljøet og de mål, vi har sat os," siger miljøministeren.
DF og V: Stop med Danmark som duks
På mødet slog både Jørn Dohrmann (DF) og Birgitte Josefsen (V) på, at Danmark skal droppe dukserollen i EU og lade være at gå forrest med nye miljøkrav.
"Vi har et andet udgangspunkt end de andre lande og har allerede gennemført flere vandmiljøplaner. Hvorfor skal Danmark lave en vandplan med 130 km/t, når de andre EU-lande kører med 80 km/t," sagde Venstres sundhedsmiljøordfører Birgitte Josefsen.
Men at Danmark er en miljøduks, er ifølge Danmarks Naturfredningsforening en total misforståelse.
"Men vi har ganske rigtigt et helt andet udgangspunkt. For vi har et superintensivt landbrug uden sammenligning med de andre EU-andre, og som derfor også belaster den danske natur meget mere massivt," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
DN: Danmark har længe ignoreret EU-reglerne
Hun peger på, at Danmark og skiftende regeringer totalt har ignoreret den regning, der ventede forude. Og at landbruget har været dårligt hjulpet, når de politisk gang på gang fik grønt lys til blot at producere løs.
"De økonomiske vismænd angreb jo også netop i en stor rapport for nylig den særstatus, som dansk landbrug har haft ved, som det eneste erhverv, ikke at skulle betale for sin forurening, men bare kunne hælde den over forbrugerne og skatten."
"At kravene i Vandrammedirektivet, som blev vedtaget af EU-landene for 10 år siden, nu skal fremstilles som et stort uventet chok, er svært at tage alvorligt. Ikke mindst fordi landbruget lige har fået en check af regeringen på en mia. kr. over de næste to år som kompensation for de miljøregler, som der nu pludselig tales om at udskyde til om 12 år," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ritzau