Find leverandør

Spareplan slagter landbrugsorganisationer

Landbrugsavisen.dk
Fredag 30. juli 2010 10:32
Annonce
40 britiske miljø- og landbrugsorganisationer er blevet sparet væk.

Mindst 80 statsstøttede organisationer må lade livet i den britiske koalitionsregerings jagt på besparelser, herunder næsten 40 miljø- og landbrugsorganisationer. Det skriver Information.

De statsstøttede organisationer blev oprindeligt oprettet ud fra et princip om, at der burde være en armslængde mellem politikerne og funding, forskning eller kvalitetstjek, som de mange organisationer inden for alle statens områder udøver.

"Tiderne har ændret sig siden mange af disse organisationer blev oprettet, og meget af det, de foretager sig, er nu regeringsopgaver," siger miljøminister Caroline Spelman, der benægter, at regeringens grønne profil vil lide skade af lukningen af organisationerne.

Landbrugsministerium skærer

Blandt de mere kontroversielle ofre er Kommissionen for Miljøforurening, som har rådgivet regeringer i 40 år om alt fra atomkraft til kemikalier i fødevarer, og Kommissionen for Bæredygtig Udvikling. Desuden beskæres Natural England, der arbejder for beskyttelse af naturen og dyrelivet, med en tredjedel, hvilket vil koste 2.500 job.

Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landbrug skal beskære sit budget med mindst 750 mio. pund over fire år fra de tre mia. pund, det hidtil har haft til rådighed.

 
Seneste nyt
 
Onsdag 1. september
Tirsdag 31. august
Mandag 30. august
Fredag 27. august
Torsdag 26. august
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

Vejrudsigten