Det østrigske mejeriselskab NÖM er blevet en del af debatten om indvandrere i landet, efter at selskabet har sendt mælk med den tyrkiske betegnelse 'Süt' ud i butikkerne for at få flere indvandrer-kunder.
På to sider af kartonen er sproget tysk, på to sider tyrkisk, og mælken skal især sælges i indvandrerbutikker
Det har givet anledning til masser af protester og opfordringer til mejeriboykot, og en Facebook-gruppe imod mælken har samlet 1.000 medlemmer:
En af de protesterende, Johann Burgstaller, opfordrer mejeriselskabet til at tænke på, hvem mejerierne har at takke for deres resultater, nemlig den østrigske befolkning, og han kalder sagen en skandale for den østrigske kulturby Baden, som er NÖMs hjemby.
Ødelægger østrisk identitet
Frihedspartiet, som Jörg Haider tidligere stod i spidsen for, er oprørt. Partiets Peter Doppler mener, at mejeriet er med til at skabe parallel-kulturer og ødelægger østrigsk identitet. Han kan ikke forestille sig, at ader i andre lande kan opstå en lignende situation, hvor nationale produkter sælges på hjemmemarkedet og anprist i et fremmed sprog.
Sagen er landet på den østrigske landbrugsministers bord, og Nikolaus Berlakovich forstår ikke, at den giver opmærksomhed:
"Det er klogt ud fra en forretningsmæssig vurdering og dermed i østrigsk landbrugs interesse at vores landbrugsprodukter bliver solgt," siger han.