Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Danish Crown overvejer at blive aktieselskab

Af Karsten Himmelstrup
Fredag 10. september 2010 09:12
Annonce
Slagteriet forbereder sig på fusion - formentlig med tysk slagteri, lyder rygterne.
"Det er korrekt, at vi netop har fremlagt et sådant forslag for repræsentantskabet (om at blive aktieselskab, red.)," siger formand for Danish Crown, Niels Mikkelsen (th.).

Danish Crown skal på aktier. Det mener bestyrelsen, som har fremlagt et forslag om at flytte alle andelskoncernens kommercielle aktiviteter ind i et nyt Danish Crown A/S.

Forslaget blev præsenteret på et repræsentantskabsmøde onsdag.

"Det er korrekt, at vi netop har fremlagt et sådant forslag for repræsentantskabet. Hensigten er at gøre Danish Crown mere manøvredygtigt - blandt andet i forhold til fremtidige samarbejder med udenlandske slagteriselskaber, der ofte er aktieselskaber," siger formand for Danish Crown, Niels Mikkelsen til JyllandsPosten.

Samtidig refereres rygter om, at kommende fusionspartnere formentlig skal findes i Tyskland - blandt andre nævnes Westfleisch som kandidat.

Til LandbrugsAvisen sagde Niels Mikkelsen efter repræsentantskabsmødet onsdag:
"Vi har ikke lagt os fast på noget - hverken i bestyrelsen eller i repræsentantskabet. Det her er foreløbige drøftelser."

Aktieselskab

Et af forslagene går ud på, at andelsselskabet bevares, og at alle aktiviteter overføres til et aktieselskab, der fungerer som et datterselskab ejet og kontrolleret af andelselskabet.

"Vi kan jo vælge at beholde den struktur, vi har i dag. Men vi kan også vælge at lægge aktiviteterne over i en eller anden form for et selskabssystem ejet af andelsselskabet," siger Niels Mikkelsen.

Mikkelsen: Status quo er ikke en mulighed

Til Børsen siger Niels Mikkelsen:
"Vi diskuterer, hvordan en ny konstruktion skal se ud. En måde at gøre det på er at skyde et aktieselskab ind i den nuværende konstruktion og dermed dele aktiverne med andre investorer. Men vi skal finde ud af, hvor meget indflydelse, vi er villige til at acceptere at afgive," siger Niels Mikkelsen.

Han understreger over for avisen, at status quo ikke er en mulighed:
"Vi har behov for at udvikle virksomheden, og til det kræves der kapital, som vi ikke har nu, og det må vi finde en løsning på," siger han.

Repræsentantskabet mødes igen

Det er planen, at repræsentantskabet mødes igen 13. oktober og drøfter sagen videre.

Baggrunden, for at hele spørgsmålet tages op, er behovet for at sikre kapital til en fortsat vækst i Danish Crown. Væksten er nødvendig for at udnytte stordriftsfordelene og klare sig i konkurrencen med store globale slagterivirksomheder og detailhandelskæder, lød det på repræsentantskabsmødet.

Debat i flere år

For andelshaverne handler det om kontrol over selskabet og dermed afsætningen. Den vil de nødig af med. Omvendt vil investorer have indflydelse for at sikre kapitalen.

Debatten om kapitalforholdene har været i gang i Danish Crown gennem flere år, og dermed har selskabet kørt et parallelforløb med Arla Foods. Her tegner det til, at andelshaverne investerer milliarder af kroner i selskabet via en højere konsolidering over fem år - en investering, der skal sikre en stigning i omsætningen på 50 procent over perioden.

Debatten kom i gang tilbage i 2005, men blev senere lagt i mølposen. Men i forbindelse med udvikling af strategiplanen for Danish Crown blev kapitalforholdene i selskabet taget op igen på et repræsentantskabsmøde i februar.

NYHEDSBREV  Tilmeld dig
landbrugsavisen.dks nyhedsbrev her
 
Seneste nyt
 
Tirsdag 7. februar
Mandag 6. februar
Fredag 3. februar
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
Seneste nyt
 
Tirsdag 7. februar
Mandag 6. februar
Fredag 3. februar
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
Seneste nyt
 
Tirsdag 7. februar
Mandag 6. februar
Fredag 3. februar
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Strategi gav 
    lov til udvidelse
    Læs mere

 * Mere fedt giver 
    mindre metan
    
Læs mere
   
 * Gode med-
    arbejdere er 
    det bedste råstof
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.