
Foto: Agco
Om fire-fem år vil Fendt være klar til at tilbyde en mega-traktor i 600 hk-klassen.
Selvom Fendt stortraktor-projekt 'Fendt Trisix' længe har været meget stille, så bliver der arbejdet på at skabe en stortraktor i Agco-koncernen.
Det afslører topchef Martin Richenhagen, da LandbrugsAvisen møder ham under lanceringen af Fendts til dato største traktor, Fendt 939 med 390 hk.
"Spørgsmålet er, hvordan konventionelle traktorere vil udvikle sig. Vi tror, at de vil vokse. Fendt vil helt sikkert ikke stoppe ved 390 hk.," siger han.
Hvordan går med Trisix-projektet?
"Når du skal sælge en traktor, så har du brug for en transmission. Vores første projekt var at se på en transmission til 600 hk-segmentet. Når det er afsluttet, så kan vi starte med flere prototyper. Motoren er allerede tilgængelig. Højst sandsynlig vil det blive en (Agcos egen red.) Sisu-motor," siger Martin Richenhagen.
Det vil sige, at I allerede har udviklet en Sisu-motor til traktorer i den størrelse?
"Ja, eller det vil sige, at det vil vi få i løbet af de næste to år. Og så har vi allerede ABS-bremsesystemet til 390 hk-størrelsen. Det betyder, at vi har alle elementerne. Jeg tror, at vi vil være der i løbet af de næste fire-fem år," siger han.
Fendt har netop brudt sin egen hk-grænse med den nye Fendt 939 med 390 hk.