Brandvæsenet i Holbæk måtte i går morges rykke ud til en mejetærsker i Tuse Næs, som brændte for anden gang på halvanden uge.
"Mejetærskeren stod stadigvæk på marken, hvor den brændte første gang. Den var fyldt med raps og her har der åbenbart ligget nogle gløder og ulmet. I hvert fald begyndte det at brænde igen," siger indsatsleder Jan Bruun til Vipperod.dk.
Brandfolkene fik slukket ilden, men måtte bagefter i gang med at tømme mejetærskeren for raps.
Maskinen var allerede efter første brand 25. august totalskadet. Dengang antændte den også marken, den stod på, men det lykkedes brandvæsenet at stoppe branden ved et gærde, så ilden ikke kunne antænde flere marker.
mle