Klik og læs ugens avis
Find leverandør

FAO: Ingen fødevarekrise

Af Frederik Thalbitzer
Tirsdag 7. september 2010 15:27
Annonce
FAO efterlyser større gennemsigtighed på fødevaremarkederne, men afviser at en fødevarekrise er på vej.
Foto: FAO
Vi har ikke en fødevarekrise nu, siger vicegeneraldirektør i FAO Hafez Ghanem.

Markedet for korn og andre fødevarer vil blive ved med at svinge mere end vi har været vant til, og det bør det internationale samfund finde ud af at håndtere. Det udtaler vicegeneraldirektør i FAO Hafez Ghanem, der mener det kunne være en opgave for G20-landene at sikre større markedsstabilitet på medium og langt sigt. FAO er FN's landbrugs- og fødevareorganisation.

Ingen fødevarekrise

Trods de store udsving, afviser han i et interview publiceret på FAOs hjemmeside, at der ikke er en gentagelse af fødevarekrisen i 2007-2008 på vej. Han mener, at markedet grundlæggende er i orden og meget forskelligt fra 2007-08. På trods af mangel i den russiske produktion er dette års kornhøst den tredjestørste nogensinde, og der er store lagre.

"Derfor tror vi ikke på en ny fødevarekrise, men vi holder nøje øje med situationen," siger Hafez Ghanem.

Det kan dog ændre sig, hvis der opstår dårligt vejr i nye områder eller hvis nogle landes politik fører til større nervøsitet i markedet og fører til hamstring, mener han.

Mere turbulens

Hafez Ghanem forudser mere turbulens på markede i de kommende år. Dels fordi Sortehavsregionen, hvor udbytterne svinger meget, har fået større betydning for forsyningen af verdensmarkedet. Dels fordi vejret bliver mere ekstremt og det påvirker fødevareproduktionen og dels fordi der er kommet spekulanter på kornmarkedet.

Nej til eksportforbud

Som vicegeneraldirektør i FAO peger Hafez Ghanem på, at fødevaremarkedet har stor betydning i bekæmpelsen af sult i verden og for økonomisk stabilitet. Derfor mener han det giver god mening at regulere markederne fra politisk hold. Det kan man gøre ved at sikre større gennemsigtighed og ved at sikre passende lagerbeholdninger, så man kan stå imod, når høsten er dårlig.

"Vi skal også finde måder at sikre effektiv international handel med fødevarer," siger han.

FAO er modstander af det russiske eksportforbud, og eksportforbud generelt.

"Det øger prisen på fødevarer for fattige lande, der importerer, og det rammer også producenter i de lande, der forbyder eksport, fordi de ikke kan få glæde af de højere internationale priser," siger han.

Ekstraordinært kornmøde

Flere af de kilder, LandbrugsAvisen har været i kontakt med, undrer sig over, at FAO har indkaldt til ekstraordinært møde 24. september blandt medlemslandene om korn og ris, og pressen har flere steder vejret fødevarekrise. Hafez Ghanem afviser, at det er et krisemøde.

"Formålet med mødet er at præsentere den seneste udbuds- og efterspørgselsbalance og at bede medlemslandene beskrive situationen i deres egne lande - det er for at skabe gennemsigtighed, som vil gøre markederne mindre svingende," siger han.

NYHEDSBREV  Tilmeld dig
landbrugsavisen.dks nyhedsbrev her
 
Seneste nyt
 
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
Mandag 30. januar
Fredag 27. januar
Seneste nyt
 
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
Mandag 30. januar
Fredag 27. januar
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.