Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Ny træfsikker Magnum rammer 389 hk

Af Max Madsen
Onsdag 8. september 2010 10:52
Annonce
Case IH affyrer en stribe nye Magnum-traktorer til næste sommer, og kommende piloter kan se frem til flere heste og øget komfort. Trinløse drømme bliver derimod ikke opfyldt før Agritechnica.
Foto: Max Madsen
De nye Magnum-traktorer har flere heste, bedre komfort og flere muligheder med en ny farveskærm.

Når Case IH til næste år sender de fem nye Magnum-modeller til Danmark, er det med en 389 hestes stor topmodel i front. Hele vejen igennem serien, der starter med modellen 235 med maksimalt 274 hk, er der dog meget andet end blot motornyheder.

Kommende Magnum-piloter kan nemlig også se frem til komfortforbedringer, nemmere betjening og hurtigere pitstops.

Topmodel yder 389 hk

Den nye topmodel får nummeret 340, hvilket er dens nominelle effekt. Når den presses ned i omdrejninger stiger ydelsen til til 374 heste. Ved pto-arbejde, transport eller brug af hydraulik, sørger powerboosten for yderligere 15 heste.

Denne maksimalydelse bringer Magnum 340 op på linie med de allerstærkeste konventionelle traktorer på det vesteuropæiske marked.

Ligesom de mindre modeller er 340 udstyret med en 8,7 liter stor motor fra Iveco, der kendes fra Axial-Flow mejetærskerne. Motorerne er i Magnum udstyret med SCR-katalysator og anvender AdBlue-væske til at rense røgen med.

Bag den nye motor sidder en velkendt powershifttransmission. Case IH lover dog, at Magnum vises med trinløs på Agritechnica til næste år.

Kendt kabine nu affjedret

Kabinen er den samme, som anvendes på tidligere Magnum´er. De nye modeller kan dog udstyres med firepunkts luftaffjedring. En kærkommen løsning til traktorerne, der fortsætter med deres nuværende foraksel.

En ny AFS 700 Pro farveskærm er påbygget armlænet. Den kan udover traktorfunktioner også varetage autostyring, Isobus og kameravisning.

Servicemæssigt er intervallet for olieskift på motoren øget til 600 timer, og luftfilteret kan nu serviceres uden at åbne motorhjelmen.

Endelig er det blevet muligt at få sin Magnum med integreret frontlift og front-pto.

Case IH Danmark forventer, at de første skudsikre stortraktorer kommer til landet til næste sommer.

Magnum-traktorerne kommer til Danmark til næste sommer, og er udstyrede med en 8,7 liter stor Iveco-motor med SCR-katalysator.
En ny AFS 700 Pro farveskærm bliver standardmonteret i armlænet. Den kan både klare gps, kameravisning og Isobus. Skærmen på fotoet er ikke monteret i armlænet da traktoren er en forserie.
Magnumpiloter skal vende sig til at tanke AdBlue på hver anden gang dieseltanken fyldes. Katalysatoren er placeret på højre siden af kabinen under udstødningsrøret.
For at forbedre komforten kan de nye Magnum-modeller udstyres med firepunkts kabineaffjedring. Her ses systemet på en kabine fra en Quad-Trac.
Armlænsbetjeningen minder om den vi allerede kender fra de mindre Puma-modeller. Magnum bliver dog de første til at få en noget større skærm på armlænet. Omvendt må vi vente noget tid på en trinløs transmission.
NYHEDSBREV  Tilmeld dig
landbrugsavisen.dks nyhedsbrev her
 
Seneste nyt
 
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
Mandag 30. januar
Fredag 27. januar
Seneste nyt
 
Torsdag 2. februar
Onsdag 1. februar
Tirsdag 31. januar
Mandag 30. januar
Fredag 27. januar
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.