Der var en livlig debat, da fødevareminister Henrik Høegh (V) gæstede årsmødet i Agri Nord Planteavl torsdag aften. Høegh erklærede, straks han kom på talerstolen, at han ikke kan acceptere ålegræs som målemetode for vandmiljøets tilstand, fordi den ikke er præcis nok.
Han slog dog fast, at de sidste 10.000 ton kvælstof af i alt 19.000 ton, som landbruget skal reducere kvælstofforbruget med, skal findes og ikke ledes ud i vandløb og havet.
Mangler forudsætninger
Chefkonsulent fra Videncentret for Landbrug Leif Knudsen såede til gengæld tvivl om grundlaget for lovgivningen i regeringens plan Grøn Vækst.
"I beregningen af kvælstofudledning fra landbruget mangler der en masse forudsætninger. De har blandt andet glemt effekten af vandmiljøplan to og dele af vandmiljøplan tre, samt ordningen for husdyrgodkendelse," sagde Leif Knudsen.
Han nævnte også, at den genetiske fremgang i sorterne betyder højere udbytte af afrøderne. De har betydning for kvælstofbalancen og udvaskningen.
Leif Knudsen tegnede et skræmmende billede af effekterne af de nuværende forslag:
"Mange vil opleve over 30 procent ekstra efterafgrøder, og dem, som har efterafgrøder med i deres miljøgodkendelse, kan komme op omkring 100 procent ekstra efterafgrøder," forklarede Leif Knudsen.