I Danmark vil det betyde få eller ingen miljøforbedringer, at EU-Kommisionen vil binde 30 pct. af landbrugsstøtten op på en række konkrete miljøkrav.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som kalder reformforslaget for 'en grønvaskning af de milliarder af skattekroner, EUs borgere hvert år sender efter landbruget'.
De grønne krav
Hovedkravene i den grønne del af landbrugsstøtten er:
- Sædskifte med minimum tre forskellige afgrøder, hvor den største afgrøde må fylde højst 70 procent af arealet.
- På hver bedrift skal mindst syv procent af arealet være såkaldte naturelementer, og
- hver bedrift skal have minimum fem procent permanente græsarealer.
Ingen reel forbedring
"For Danmark vil det betyde få eller ingen reelle miljøforbedringer. Vi har allerede vedvarende græs på seks procent, det er almindelig praksis at have sædskifte. Det kan være, at det på den enkelte bedrift vil betyde noget, at der skal være landskabselementer på syv procent af arealet, men i gennemsnit er der §3 arealer, fredede områder og habitatområder på noget mere end det krævede. Med andre ord vil omlægningen ikke betyde meget for den danske natur, selvom vi i særdeleshed har brug for forandring og nytænkning," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Hun henviser til 'stribevis af lukninger af drikkevandsboringer, hver tredje undersøgte art på listen over truede arter og et forurenet vandmiljø'.
Foreningen arbejder nu for, at de danske politikere øger presset på EU, så der kommer 'reelle og mærkbare grønne tiltag ind i reformen'. Det, mener foreningen, vil også komme dansk landbrug til gavn i form af øgede eksportmuligheder i form af kvalitetsvarer og miljøteknologi.
hac