Finanskrisen har kostet enorme summer siden den store bank- og finansvirksomhed Lehman Brothers krakkede 15. september 2008.
De mange tabte penge betyder, at der tages alvorlige skridt for at skire, at finanskrisen ikke gentager sig, og det betyder flere krav og omkostninger til den finansielle sektor.
Det rammer nu landbruget,. Og når bidragssatserne stiger, er det fordi kapitalomkostningerne er steget kraftigt.
Det fremgik en temadrøftelse på Landbrug & Fødevarers delegeretmødet i dag i Herning.
Direktør Jens Kr. A. Møller fra DLR Kredit sagde, at omkostningerne er steget nærmest eksplosivt, og selv om det opleves som irriterende med stigende bidragssatser, så er de ikke steget helt så meget som kapitalomkostningerne.
Jens Kr. A. Møller ser ikke en generelt forværret situation for landbruget over det sidste å- men nogle har fået det dårligere:
"Og vi forventer et stigende antal tvangsauktioner i 2012," sagde Jens Kr. A. Møller.
Nordea: Vi har ikke indført investeringsstop
Direktør Anders Jensen, Nordea, kunne også tale om store omkostninger.
Således har de fire bankpakker kostet Nordea mellem fem og seks mia. kr. Han fastholdt dog, at Nordea ikke har ændret udlånspolitikken over for landbruget. Der stilles stadig krav om indtjening, og her oplever Anders Jensen, at landbruget kan have problemer:
"Der skal tilpasningsparathed til med en robust forretningsmodel og et solidt finansielt fundament - og stærk indtjening. Landbruget er kollektivt ramt, men individuelt påvirket. For den bedste tredjedel ser det fornuftigt ud, men hvis man sætter sig ned og venter på, at verden kommer og redder én, er udsigterne dystre," sagde han.
"Vi har ikke sagt investeringsstop over landbruget. Vi ser mange stærke landmænd, som vi gerne vil gøre forretning med. Men det handler om, at bedrifterne skal være veldrevne og have en klar strategi. Og så handler det om indtjening," sagde han.
-strup