Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Video: Pil får gødningen serveret præcist

Af Lars Bødker Smitt
Fredag 23. december 2011 14:41
Annonce
På basis af en halv såmaskine har Orla Eskildsen, Billund, og hans smed konstrueret en nøjagtig gødningsspreder til gødskning af pil.
Trækhjulet til såmaskinen sidder på en bevægelig arm som giver gødningssprederen en rolig gang. Fotos: Jens Tønnesen.

"I de først plantede pil kunne jeg se, at ukrudtet fik alt for stor magt, og jeg fik så ideen til, hvordan man kan undgå at gødske ukrudtet og samtidig spare både gødning og sprøjtemidler mod ukrudt."

Sådan forklarer Orla Eskildsen baggrunden for den pilegødningsspreder, som han har konstrueret i samarbejde med den lokale smed. Den består af en Stegsted såmaskine på fire meter, som er halveret og hænger i liften. Bag på sprederen er der monteret samlekanaler, der leder al gødningen fra 16 tude ned i to pilerækker med 70 centimeters indbyrdes rækkeafstand.

Se video af ideen her

Sprederen bruger såmaskinens gearkasse og er dermed nem at så ind. Oprindeligt havde såmaskinen hjul i begge sider, som trak gearkassen, men i den nye udgave sker trækket fra et hjul, der er monteret på en bevægelig arm bag ved maskinen.

"På den måde får maskinen en meget mere rolig gang end ved kørsel med hjul i begge sider," siger Orla Eskildsen.

Under normen

Maskinen er afprøvet med succes i en ny pilemark, som blev slået ned efter første år og derefter har fået gødning. Til februar regner Orla Eskildsen med at høste pil for første gang på 13 af de i alt 25 hektar, som han dyrker med pil.

"Ved at placere gødningen lige i rækken kan jeg klare mig med mindre gødning end normen, og ukrudtsmidler vil der ikke være megen brug for," siger piledyrkeren.

Han driver et malerfirma med 14 ansatte, og han søger en driftsform, der ikke kræver for meget arbejde på de 47 hektar JB-1. Det kan meget vel blive til pil i hele arealet, forudser han, dog afhængigt af hvordan økonomien bliver i afgrøden.

"Jeg vil helst ikke leje jorden ud, for så bliver jeg helt pakket ind i majs. Pil synes jeg bedre om - og vildtet har det også bedre i pil end i majs," siger Orla Eskildsen.

Ikke dyr maskine

Han er godt tilfreds med at have fundet en god metode til nøjagtig gødskning af pilen - og kun pilen. Hvad maskinen står ham i økonomisk, er ikke sådan lige at gøre op, men dyr har den ikke været.

"Indtil for halvandet år siden havde jeg faktisk selv sådan en gammel fire meter såmaskine. Den solgte jeg til smeden for 1.000 kroner," siger Orla Eskildsen.

Jeg kan bruge minde gødning til pilen, og jeg undgår at gøde ukrudtet, siger Orla Eskildsen om gødningssprederens fordele.
Facebook
 
Seneste nyt
 
Fredag 18. maj
Onsdag 16. maj
Tirsdag 15. maj
Mandag 14. maj
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

Vejrudsigten
 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.