Egentlig er tilnavnet Kombikryds ikke Kristoffer Kabbels egen ide. Faktisk ville det være mere nærliggende at kalde ham pionær på avlsområdet.
"Jeg har nogle grundforudsætninger og rammer på min ejendom, som jeg udnytter bedst muligt," sagde han indledningsvist, da han under temaet "bedre kødproduktion med kønssorteret sæd" på Kvægkongressen fortalte om sine erfaringer med krydsningskalve og køer i besætningen på 325 køer i Thy.
Ældre køer
Kristoffers indgangsvinkel til krydsning og til produktion af krydsningskalve på baggrund af sæd fra Belgisk Blåhvidt og Limousine var, at udskiftningen af en velfungerende ko med en ny kælvekvie kostede ham 6.000 kr. pr. stk.
"Vi vil hellere have ældre køer, og så skille os af med kvierne - men levedyrspriserne opfordrer ikke mælkeproducenterne til bevist at sælge kvier til levebrug," slog han fast.
I stedet påbegyndte han et krydsningsprogram med både Jersey, Dansk Holstein og Mont Belliard. Slutteligt insemineres der med kødkvæg på de ringere køer, og ifølge Kristoffers beregninger, kan han producere knap 180 krydsningskalve, når krydsningskonceptet er helt udfoldet.
70.000 kr. ekstra
"Det giver i min besætning 70.000 kr. ekstra, uden at det går udover udskiftningsprocenten, som stadig er fastholdt på 30 procent," sagde han.
Kælvningsproblemer og faldende drægtighedsprocenter har han ikke oplevet med kødkvægssæden. Dog har enkelte Limousinekrydsninger givet lidt for store kalve - oplevelser som har bekræftet ham i, at krydsning med kødkvæg kun skal foregå på malkekøer - ikke kvier.
"Det er min forhåbning, at når vi giver kødbranchen nogle bedre kalve med større vækstpotentiale, at de så til gengæld leverer nogle tyre, som har høje fødselsindekser," sagde Kristoffer Kabbel.
Begejstring
Også fra Videnscentret for Landbrug, Kvægs, side var der uddelt begejstring for krydsning med kødkvæg.
"Det er en interessant vinkel på dilemmaet om at forbedre økonomien for slagtekalveproducenterne, når handyrpræmien gradueres og på sigt måske bortfalder," sagde Per Spleth efterfølgende.
"Vi har opgjort kælvningsforløb og livskraft hos kødkvægskrydsningskalvene født i 2009, og de er ikke forskellig fra de renracede malkekvægskalve," sagde Anders Fogh.