"Du skulle være kommet i går. Da såede vi roer!"
Karsten Weinkouff smiler. Det gør han tit, og navnlig når det handler om roer. For roer er blevet en vigtig del af foderet på Nørrevang.
"Det er ubegribeligt, at 15 hektar med roer kan ændre verden. Men for os har det været med til det, og når vi leverer 11.000 kg mælk pr. årsko, er roerne er vigtig del af forklaringen," tilføjer han.
For straks efter at fortsætte:
"Men det er fantastisk, at der slet ikke er sket nogen udvikling i de 20 år, der er gået, siden jeg sidst havde med roer at gøre. Da vi startede for tre år siden, var det med de samme sorter, som vi brugte dengang."
De sidste tre år er udviklingen dog gået fremad, og netop i år afprøver Karsten Weinkouff tre forskellige sorter for DLF.
Mere udbytte - samme omkostninger
For Karsten Weinkouff startede roerne som en slags udfordring.
"Man skal prøve noget nyt, og så lå roerne lige for," fortæller han.
"Roerne giver 4.000 FE mere end majs i udbytte pr. hektar, og de koster næsten det samme arbejde. Udgifterne til dyrkningen er også de samme," fortsætter han sine argumenter.
Fra starten var han dog fuldstændig sikker på én ting: Hvis der skulle roer i foderet på Nørrevang, skulle det ikke være på gammeldags maner.
"Det var simpelthen alt for bøvlet," husker han.
Samensilering er løsningen
Samensilering med majs var derfor den naturlige løsning på Nørrevang.
Men hvad så med problemet med, at roerne ikke er modne, når majsene er klar til at blive snittet? - kan jeg ikke lade være at spørge (...)
Læs hele artiklen i det nye nummer af Magasinet kvæg
Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.