Testkørsel i 2011, hvor sprøjtebommen er monteret med seks forskellige kamerasystemer.
Fremtidens sprøjtebom er forsynet med en lang række separate specialkameraer, der hver dækker en halv meter og løbende giver impuls til sprøjtning fra to dyser, som kameraet er knyttet til, når kameraet ser en vis mængde af ukrudt.
Sådan er i hvert fald princippet for Den intelligente Sprøjtebom, der er under udvikling i et stort projekt mellem en række forskningsinstitutioner og firmaer. Laboratoriechef Niels Jul Jacobsen fra Mærsk McKinney Møller instituttet på Syddansk Universitet, gjorde status for projektet.
Han tror på, at de afgørende forsøg med sprøjtebommen og den tilhørende styringsteknik kan gennemføres i 2012. Udviklingen sker på en 40 meter Amazone-bom, hvorpå der monteres 80 kameraer og 160 dyser, som styres parvis af et kamera. Afgrøden er i første omgang majs, men på længere sigt skal systemet tilpasses andre afgrøder også, oplyser Niels Jul Jacobsen.
"Vi regner med at forbruget af ukrudtsmidler kan reduceres med omkring 90 procent i de afgrøder, som teknikken udvikles til," siger laboratoriechefen.
Ny teknik til stede
"I forhold til 2011 har vi bygget om på kameraerne. De skal jo både være driftssikre, robuste overfor vejr og vind - og ret billige. Det skal jo også være til at betale i praksis, " siger Niels Jul Jacobsen.
Kamerasystemet tager løbende to billeder med forskellige bølgelængder, som gør det muligt at kende ukrudt og afgrøde fra hinanden. Billederne behandles af en ny algoritme i programmet MoDiCoVi, der ud fra ukrudtets areal og det samlede vegetations areal beregner, om der skal sprøjtes eller ej - og det hele sker med minimal forsinkelse.
I 2012 skal kamerasystemet og dysemodellerne bygges sammen med en overordnet model af sprøjtebommens bevægelser for at nå frem til den intelligente sprøjtebom, der naturligvis vil være i stand til at arbejde sammen med traktorens gps- og styresystem.
FAKTA OM PROJEKTET
Den intelligente Sprøjtebom er et tre-årigt projekt, som støttes af Højteknologifonden.
Deltagerne er Claas Agrosystems, T&O Stelectric Development Aps, Syddansk Universitet, KU Life og Aarhus Universitet.
Systemerne bygges på en sprøjtebom af mærket Amazone.