I en periode smertebehandlede driftsleder Hans Henrik Grand, Ørevadgaard ved Silkeborg, halvdelen af alle søer, der havde faret. Der var tale om et forsøg, hvor han i samarbejde med dyrlæge Frede Keller, LVK, ville undersøge, om der var forskel på antal grise fem dage efter faring, afhængig af om soen var blevet smertebehandlet eller ej.
"Vi kørte forsøget med 200 faringer, som alle fik 14 pattegrise at passe efter faring," fortæller Hans Henrik Grand.
Halvdelen af søerne blev smertebehandlet med to gange fem ml Metacam, uanset om det på forhånd var en so, som driftslederen vurderede til at have behov eller ej. Første behandling blev givet ved middagstid, når soen var færdig med at fare. Anden behandling den følgende morgen.
Undersøgelsen fik et lidt andet udfald, end Hans Henrik Grand havde ventet. Der var ikke den store forskel på antal pattegrise fem dage efter faring mellem behandlede og ubehandlede søer, men på andre områder oplevede han en forskel.
"Først og fremmest var gyltene meget mere rolige, end de plejede at være," forklarer han.
Faktisk oplevede han ikke en eneste gylt, der bed efter sine pattegrise i forsøgsperioden, ligesom gyltene generelt havde lettere ved at komme i gang med at passe deres pattegrise, når de havde fået en smertebehandling.
"Det er nok hårdt at være ung førstegangsfødende, så her betyder smertebehandlingen, at hun tager hele situationen lidt lettere," konstaterer driftslederen. Dernæst oplevede han, at grisene hos de behandlede søer var større ved fravænning.
"Vi vejede godt nok ikke grisene ved fravænning, men jeg skønner, at de har vejet op mod et halvt kg mere end grisene fra ubehandlede søer," forklarer han.
Det var ikke en del af forsøget at registrere fravænningsvægt, men han forklarer forskellen med, at de behandlede søer hurtigere kom i gang med mælkeproduktionen. Hos de søer, der havde fået fødselshjælp, var der en ekstra gevinst ved at give smertebehandling. Han oplevede typisk, at en smertebehandlet so kunne passe 14 pattegrise, mod kun 10 hvis den ikke var smertebehandlet
"Særligt hos ældre søer, der havde modtaget fødselshjælp, er der effekt af at give smertebehandling efterfølgende, så det er fast procedure nu," siger Hans Henrik Grand.
Når man har ydet fødselshjælp til en so, er livmoderen tre til fire gange så lang tid om at trække sig sammen, og sammentrækningen er smertefuld, så det forklarer, hvorfor fødselshjælp altid bør følges op af smertebehanlding (...)
Læs mere om de fire landmænds erfaringer med at dyrke rødkløver i renbestand i Svin nr. 1:
Tegn abonnement på Magasinet Svin her.