Ved at inddrage alle der har interesse i hollandsk landbrug, pesticider og vandmiljø i beslutningsprocesserne, har Holland haft succes med at sænke belastningen af pesticider i miljøet med hele 90 procent fra 1998 til 2010. Og tilmed fået myngdighedernes accept af, at det er den rigtige vej at gå.
Det fortalte Frank Wijnands fra Wageningen University, der har været tovholder på det store hollandske projekt 'Farming with Future' på Plantekongressen onsdag eftermiddag.
"Formålet var at udvikle bekæmpelsesstrategier, som både levede op til landmandens krav, og opfyldte de nationale mål for miljø og sundhed," fortalte han.
Valgte en ny måde
Baggrunden er, at den hollandske regering i 2003 valgte en ny metode til at implementere bæredygtig planteproduktion på efter to skuffende vandmiljøplaner. Regeringen tog inivitiativ til en landsdækkende aftale mellem interessenter fra landbrug, forskning, rådgivning, grovvare, pesticidbranchen og statslige og ikke statslige organisationer og foreninger af alle mulige slags - for eksempel vandværker, naturbeskyttelsesforeninger mm.
Aftalen fastsatte mål for reduktionen af pesticidbelastningen på miljøet. Og alle parter havde et fælles ansvar for, at det skulle lykkedes. Handlingsplanen blev kaldt 'Farming with Future'.
Uenige fandt fælles fodslag
Fremgangsmåden var samarbejde i forskellige netværk med alle grupper af interessenter repræsenteret. Netværket havde et fælles ansvar for at finde løsninger til bæredygtig planteproduktion sammen - trods mange modstridende interesser.
I disse netværk blev nye teknologier og stategier fra forskning og rådgivning afprøvet på de deltagende gårde for at se om de var effektive, robuste, miljøvenlige og mulige i praksis. Nogle blev kasseeret af netværket, mens andre blev godkendt og spredt videre ud i landbrugsbranchen og videreudviklet i forsøg. Også politikere blev inddraget.
"Det har været en succes. Og myndighederne er tilfredse. Projektet 'Farming with Future' er nu afsluttet, men vi arbejder videre i samme boldgade," sagde Frank Wijnands.
Forskel på Holland og Danmark
Jens Erik Jensen som er landskonsulent på Videncentret for Planteproduktion i Danmark var imponeret over, hvor dygtige hollænderne har været til at fortælle den gode historie ud til omverdenen.
"Hollænderne er gode til at få alle de positive ting, de har gjort, formidlet ud. De har virkelig forstået at få myndighederne med sig, og blive anerkendt for deres indsats. Det tager jeg hatten af for," sagde han og fortsatte:
"Men Holland har jo fortsat et meget højt pesticidforbrug sammenlignet med Danmark. De har selvfølgelig også mange specialkulturer, der kræver meget kemi. Men ser vi på de sammenlignelige afgrøder i de to lande, ligger Hollands kemiforbrug stadig højere end Danmarks," sagde han.
Han mener i bund og grund, at vi i Danmark har været lige så gode til at sænke belastningen på miljøet. Men i modsætning til i Holland anerkendes det bare ikke af de danske politikere.
Efterlyser dialog
Danskere er ikke så gode til dialog med dem, vi er uenige med, som de har været i Holland. Det er for besværligt. Så er det nemmere for politikerne og myndighederne bare at stikke nogle firkantede regler ud, mener Jens Erik Jensen.
"Det ville være forfriskende at efterligne den hollandske model med at sætte grupper af folk med modstridende interesser sammen for at finde fælles løsninger. Det har vi brug for i Danmark."