
Foto: Jens Tønnesen.
Blæserbanden skabte en festlig åbning af den første udgave af specialmessen i Fredericia.
151 udstillere var på plads, da Messe C i Fredericia her onsdag morgen åbnede dørene til første udgave af NutriFair, der er specialmessen for leverandører og producenter af løsninger til foder og indendørs mekanisering i den animalske landbrugsproduktion.
Nutrifair 2012 er åben onsdag og torsdag, og det er allerede besluttet at der og bliver en NutriFair 2013.
"Nutrifair handler om at skubbe på udviklingen, at mødes og præsentere de nyeste og bedste landvindinger. Den flotte opbakning til messen fortæller os, at konceptet har ramt plet, og vi glæder os til at lukke mesen op for publikum," lød det fra direktøren for Messe C, Grethe Højgaard, ved åbningen.
Velkomst var der også fra Fredericias borgmester, Thomas Banke, dedr indledninsvis konstarerede, at Fredericia Kommune er en af landets kommuner med mindst landbrug.
"Men vi har en af landets største erhvervshavne, og vi ser, hvor meget, der kommer ind til landbruget, og hvor meget der sendes ud. Landbruget er mere end en bondemand og en ko - det er også havnearbejderen, der laster, lastbilchaufføren, togførerene med videre, så vi er glade for, at I har valgt Fredericia som stedet for udstillingen," sagde borgmesteren.
Herefter fulgte en peptalk fra blærerøven alias Mads Christensen, der tog udgangspunkt i det, der er blevet det svage køn, manden.
"Men I og jeres branche er det sidste sted, hvor manden stadig har aktier i tilværelsen," lød det trøstende fra blærerøven.
Udstillingsarealet i Messe C er på 14.000 kvm, og her bliver publikum i løbet af de to dage præsenteret et bredt udbud af indendørs mekanisering, staldinventar og staldbygninger, foder og fodertilskud, fodermaskiner, rengøring og desinfektion samt redskaber og rådgivning.
Brancheområder som gylletanke og siloer ver også repræsenteret.