Daglig tilvækst på 899 gram og en dødelighed på 3,3 procent hos årets bedste nordjyske FRATS-producent.
"Jeg synes ikke, jeg gør noget specielt," lyder det fra Verner Nielsen, når han skal forklare om sin slagtesvineproduktion på Nyholm ved Løkken.
Men resultatet af den kan godt kaldes speciel. Det er en FRATS-produktion, og i følge opgørelsen for det seneste år får Verner Nielsen grisene til at vokse 899 gram om dagen med et foderforbrug på 2,5 FEs pr. dag, og han mister over hele perioden kun 3,3 procent i form af døde grise.
Et resultat, der på årsmødet i LandboNord Svinerådgivning for tredje år i træk indbragte ham prisen som årets bedste FRATS-producent.
FRATS-produktion har Verner Nielsen haft siden 2008, da han byggede ny smågrisestald. Indtil da var produktionen baseret på indkøb af 30 kilos grise, men han var interesseret i at få fravænnede grise for at få nogle flere kilo at producere. De indkøbte smågrise kunne til tider veje op mod 40 kg.
Han har én fast leverandør af grisene og fremhæver vigtigheden af et godt samspil mellem soholder og smågrisemodtager.
"Det er der mellem mig og leverandøren. Men da det er UK-produktion, er jeg også meget afhængig af produktet, og jeg betaler ekstra for at få nogle gode grise," siger Verner Nielsen (...)
Læs mere om Verner Nielsens FRATS-produktion i Svin nr. 2. Tegn abonnement på Magasinet Svin her.