Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Antibiotika til dyr truer mennesker

Landbrugsavisen.dk
Onsdag 22. februar 2012 16:04
Annonce
Nyt bevis for, at brug af antibiotika i stalde øger risikoen for resistens mod antibiotika også hos mennesker.

Forskerne er bekymrede over en ny stor undersøgelse, der viser, at den resistente stafylokokbakterie, kaldet svine-MRSA, der i stigende grad forårsager infektioner i mennesker, ser ud til oprindeligt at stamme fra mennesker.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut fundet ud af det i samarbejde med amerikanske kolleger ved at sammenligne den komplette arvemasse fra stafylokokbakterier fundet i svin og mennesker.

Resultaterne viser, at MRSA-CC398 i begyndelsen har været følsom overfor antibiotika, men har udviklet resistens efter den har skiftet vært fra mennesker til svin.

MRSA-bakterier er resistente over for antibiotika, der er meget vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker.

Sammenlignet med udlandet har Danmark fortsat ret få infektioner forårsaget af MRSA-bakterier. Men antallet af mennesker smittet med MRSA er firedoblet fra 40 i 2009 til 163 i 2011.

Langt de fleste personer med svine-MRSA har haft kontakt til svin. Men i 2010 blev 15 tilfælde af bakterien fundet hos personer, som ikke havde haft kontakt til svin.

Den nye undersøgelse underbygger, at den nyligt opståede resistente bakterie kan tilpasse sig mennesker igen og derved lettere kunne sprede sig mellem mennesker.

"De nye resultater understreger, at brugen af antibiotika i dyrestaldene efterfølgende kan give problemer ved behandling af mennesker, fordi bakterier, der udsættes for antibiotika i landbruget, udvikler resistens over tid," siger forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.

Han kalder resultaterne bekymrende.

"Øget smitte fra menneske til menneske kan få alvorlig betydning for vores muligheder for at begrænse smitterisikoen fremover," siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

/ritzau/

Facebook
 
Seneste nyt
 
Fredag 18. maj
Onsdag 16. maj
Tirsdag 15. maj
Mandag 14. maj
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.