Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Søger ideer til fortsat selveje

Af Karsten Himmelstrup
Onsdag 22. februar 2012 13:52
Annonce
Konference sætter fokus på ganske almindelige mellemstore produktionslandbrug, som også har problemer med ejerskifte.
Foto: Jens Tønnesen.
Heidi Alsing: Faktisk burde situationen være ideel.

Det er ikke kun de helt store nødlidende landbrug, der har problemer med finansieringen.

Det gælder også overskuelige mellemstore brug på op til 150 hektar med lav gæld, en god indtjening gennem en årrække og med en generelt fornuftig drift.

Bankerne siger pænt nej tak. Og så er der pludselig to, der kommer i klemme: Det gælder den lidt ældre landmand, som altid har haft økonomien i orden, og som ikke kan sælge og dermed komme videre med sit liv. Og det gælder den unge landmand, som måske står med en pæn kapital og er klar til at købe og drive ejendommen videre.

Det er dem og dermed selvejet, en konference på Gråsten Landbrugsskole mandag 5. marts handler om. Konferencen med 200 deltagere gennemføres af LandboUngdom og Familielandbrugssektion i fællesskab, og de ønsker at stille skarpt på finansieringsmulighederne eller rettere manglen på samme:

Hvorfor så svært?

"Vi vil interesse os for de helt almindelige middelstore produktionslandbrug, hvor der ellers er meget fokus på de meget store nødlidende ejendomme. Hvorfor er det så svært at komme ind på banen for de unge? Faktisk burde det jo være en ideel situation på et tidspunkt, hvor priserne på landbrugsejendomme er faldet, renten er lav, og hvor priserne på landbrugets produkter er steget - og med udsigt til, at prisniveauet generelt kan holdes oppe," siger chefkonsulent Heidi Alsing, Familielandbrugssektionen.

Mange ejendomme er til salg, og endnu flere vil blive udbudt, hvis der kommer gang i handlerne. Vi vil med konferencen hjælpe de lidt ældre landmænd og de unge, som står og venter på at komme i gang. For der findes altså landbrug af en anden størrelse, som ikke er så gældsatte. Men der er ikke pengeinstitutter, som vil gøre noget for dem. De store nødlidende ejendomme arbejder man på at finde løsninger for, men der er brug for helt andre finansielle virkemidler - måske også fordi det er der, finanssektoren har penge i klemme. Vi interesserer os for de helt almindelige produktionsbrug," siger Heidi Alsing.

landmand forklarer

På konferencen vil repræsentanter for finanssektoren, og det vil sige Nordea, Sydbank, Vækstfonden og DLR, komme med deres bud på løsninger og forklaringer. Desuden vil en landmand, Henrik Wede, forklare, hvordan han fandt den helt rigtige ejendom men ikke kunne få den finansieret.

"Selv om alt andet er i orden, budgetter og egenfinansiering, er det utrolig svært at få finansieret en ejendom, og det går ud over ellers gode ejerskifter på grund af alder. Vi håber med konferencen at få nye ideer og muligheder på bordet, så vi kan komme videre," siger Jane Lindedam, LandboUngdom, som åbner konferencen.

khi@landbrugsavisen.dk

Gråsten Landbrugsskole er rammen om konference om selvejet.
Facebook
 
Seneste nyt
 
Fredag 18. maj
Onsdag 16. maj
Tirsdag 15. maj
Mandag 14. maj
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.