Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Tv-vært er imponeret af danske vinavlere

Af Jonas Majcherek
Fredag 3. februar 2012 15:02
Annonce
Værten på DR2s program 'De Danske Druer' har lært meget af de seks vinbønder han har besøgt i programserien.
Foto: DR.
Seneste afsnit af De Danske Druer var det ottende mest populære program på DR2 sidste uge med 127.000 seere.

Siden 8. januar har DR2 hver søndag sendt serien 'De Danske Druer', hvor kokken Nikolaj Kirk og vinentusiasten Helge Dürrfeld besøger seks forskellige vingårde rundt om i landet og hører om livet som vinavler, mens Nikolaj Kirk laver mad til vinen af lokale råvarer.

Landbrugsavisen.dk har talt med en af værterne, Helge Dürrfeld, der er imponeret over de danske vinbønder og selv drømmer om at dyrke vin.

- Hvorfor ønskede du at medvirke i programmet?

"Jeg synes, det er ret spændende med de der nye danske druer - også fordi det er en ny form for druer i forhold til dem vi har set i Frankrig og Tyskland. Det kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om."

- Er du blevet klogere?

"Ja, det er jeg. Det giver en masse viden, når man kommer rundt til de her mennesker, der slider og slæber som pionerer for at få vindyrkning på landkortet. Jeg lærte, at det er noget nemmere at have med produktion af hvidvin at gøre, og man får et enormt godt resultat, når man laver mousserende vin, i forhold til at det er meget svært at lave rødvin. Det er op ad bakke, men der er nogen, der kæmper for det, og det skal nok også lykkes."

- Det lyder som om, du er blevet imponeret af vinproducenterne?

"Ja, jeg er rimeligt imponeret over den gejst, de går ind til det med. De tror 100 procent på det. De siger alle sammen, at de vil lave den bedste vin i Danmark - måske den bedste vin i verden. Det er spændende, også fordi der hele tiden kommer nye sorter, som ingen aner, hvordan ter sig. Man kan kun tage hatten af for dem."

- I programmet bliver du præsenteret som om, du drømmer om at starte din egen vinproduktion. Vil du stadig være vinbonde?

"Ja, men jeg skal lige have solgt mit hus først, og det er sørme svært for øjeblikket. Men når det er solgt, køber jeg noget jord ude på Djursland - et sted mellem to og fem hektar og helst ude på næsen, for jorden må ikke være for fed - og så går jeg i gang med at lave vin. Jeg har i hvert fald tænkt mig at eksperimentere med hvide druer og lave mousserende vin og frugtvin. Det bliver ikke på kommercielt niveau, men jeg vil se, om det giver et godt resultat, og så kan det jo være, jeg udvider."

- Nu har du besøgt seks vingårde. Hvad kan dansk vin i forhold til udenlandsk?

"Der er stor forskel på alle de danske vine og druer. De smager ikke som tyske vine, selvom man kunne tro, at det kommer dernede fra. De har mere kant, og de er mere mineralske og syreholdige, særligt hvidvinen. Men man kan ikke direkte sammenligne dansk og udenlandsk vin. Til gengæld kan de noget af det samme som vores nordiske køkken, der kommer frem nu. Så er spørgsmålet, om man kan lide det."

Næstsidste afsnit sendes på søndag 5. februar kl. 21 på DR2, hvor De Danske Druer besøger vinbonden Preben Jørgensen på Lolland.

Læs mere om dansk vin og danske vinavlere i LandbrugsAvisen fredag 3. februar 2012.

Facebook
 
Seneste nyt
 
Mandag 21. maj
Fredag 18. maj
Onsdag 16. maj
Tirsdag 15. maj
Mandag 14. maj
 
Ugens spørgsmål
Gratis nyhedsbrev
Få LandbrugsAvisens nyhedsbrev i din mailboks - helt gratis.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Produktions-
    sikkerhed har
    højeste
    prioritet    
    Læs mere

 * Dødeligheden
    i farestalden    
    Læs mere
   



 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.