Regeringen rykker væk fra dansk demokrati med et nyt lovforslag, der ændrer Natur- og Miljøklagenævnets muligheder for at sanktionere mod og underkende vandplanerne, mener juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet.
"Jeg synes, at den model, man har anvendt i lovforslaget, ligner den form, vi kender fra totalitære stater. Den smule prøvelse, der er tilbage, hvis det lovforslag bliver vedtaget, ligner ren show-off," siger Peter Pagh, der blandt andet forsker i miljøproces og borgernes rettigheder på miljøområdet.
Hvis forslaget bliver vedtaget, betyder det, at klagenævnet stadig har mulighed for at komme med kritik i forhold til vandplanerne, men det kan ikke underkende dem. Og efterfølgende er det ministeren selv, der skal vurdere, om hun vil tage klagenævnets kritik til efterretning.
Strider ikke med grundloven
Lovforslaget møder modvind på flere fronter. Men det strider ikke mod den danske grundlov, forklarer Peter Pagh.
"Der er ikke noget grundlovsmæssigt problem ved at vedtage lovforslaget, da det er en generel ændring af klagesystemet. Derimod er ændringen i modstrid med intentionerne i Århus-konventionen om borgernes ret til at klage og domstolsprøvelse på miljøområdet," siger han, men holder fast ved, at forslaget er lovligt.
Enig med L&F
Peter Pagh erklærer sig enig med Landbrug & Fødevarer i, at det er en uheldig fremgangsmåde, som Miljøministeret ligger for dagen med lovforslaget.
"Det ligner et indgreb i verserende klagesager, og det ligner, at ministeriet med indgrebet vil beskytte sig mod en underkendelse i Natur- og Miljøklagenævnet," siger han og tilføjer, at han mener, ministeriet er helt ude over kanten med forslaget.
Også en af Danmarks førende miljøretsadvokater Håkun Djurhuus og politikere fra oppositionen er oprevet over forslaget.
Lovforslaget blev sendt i høring onsdag, og der er frist 19. februar 2012.
Landbrugsavisen.dk arbejder på at få en kommentar fra miljøminister Ida Auken (SF).