New Holland booster ny rotor-serie

Ny kabine og op til 650 hestekræfter skal give mere effektivitet på New Hollands nye CR-serie med dobbelt rotor.

653 hestekræfter. Så meget bliver der at gøre godt med i topmodellen på den nye serie af CR-rotormaskiner, New Holland mandag aften præsenterer for den internationale presse i Tyskland.

Der bliver tale om i alt seks forskellige modeller, én flere end den nuværende CR-serie, hvor CR10.90 Elevation bliver nyt flagskib med sine 653 heste (maks. effekt) leveret fra en FPT Cursor 16 motor på 16 liter.

I den anden ende finder man CR7.90 og CR8.80, der præcis som deres forgængere har en lidt mindre rotordiameter. Her ligger ydelsen på 449 og 490 hestekræfter fra en Cursor 9, mens de større modeller, CR8.90, CR9.80 og CR9.90 der yder henholdsvis 490, 517 og 571 hestekræfter (maks. effekt).

Fælles for samtlige modeller er, at de får ny kabine. Harvest Suite Ultra-kabinen byder på mere plads, bedre udsyn og Intelliview IV-terminalen samt kørehåndtaget fra New Hollands FR finsnittere. Terminalen er i øvrigt monteret på en skinne, så den kan flyttes i hele armlænets længde.

Selve tærskeværket er der ikke ændret synderligt på. De dobbelte rotorer fortsætter, men New Holland anslår, at der gemmer sig op ti l5 pct. øget kapacitet i CR10.90 Elevation som følge af de flere hestekræfter i forhold til den nuværende CR9090 med 571 heste.

Lige som forgængerne kan den nye serie også fås med New Hollands SmartTrax bælteundervogn. Det samme gælder muligheden for at få forlænget tømmesneglsen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle