Er Ribe Dyrskue Danmarks smukkeste skue?

Fredagens Ribe Dyrskue, hvor dyrene går ude og har Ribe Domkirke og Ribe Å som kulisse, kaldes af arrangørerne for Danmarks smukkeste.

Sønderjyllands flotteste heste, køer, geder og får - ja, alle de populære husdyr, som til hverdag går hjemme i staldene og på markerne, kan man komme helt tæt på den sidste fredag i juli ved dyrskuet i Ribe.

Det er arrangørernes påstand om, at det er Danmarks smukkeste dyrskue.

Dyrene er ikke gemt af vejen i stalde, men står i det fri til frit skue for alle.

Også så har de Ribe Domkirke og Ribe Å som kulisse.

Med de argumenter forsøger arrangørerne at lokke folk til skuet, som ellers år for år ligger midt i den travle høstsæson.

Skuet har ligget på dette tidspunkt i Ribe i snart 150 år. Dengang var formålet at fremme avlsarbejdet, så husdyrene gradvist blev sundere og udviklede de bedste egenskaber. Men det var i gamle dage. Nu styres arbejdet frem mod bedre husdyr via gentests.

Heldigvis har dyrskuet overlevet den teknologiske udvikling, og nu bedømmes dyrene i en ægte konkurrence om at få de bedste bedømmelser og de største præmier - fortsat sidste uge fredag i juli.

At dyrene står i det fri kan også være hårdt i sommervarmen. Men heldigvis lover vejrudsigten skyer og blot 27 grader. Hvis solen alligevel kigger frem, så kan landmændene overøse dem med køligt vand eller give dem en parasol.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle