Foto: Rapshøst under blå himmel

Rapshøsten gav et tilfredsstillende udbytte hos Krogsgaard

Krogsgaard ligger på det sydlige Mors, og her er høsten nu også skudt i gang. Det startede lørdag d. 19. juli med raps.

Det er ejeren af Krogsgaard samt den markansvarlige Heine Kjeldgaard. der for det meste klarer høsten. De høster med en John Deere T670, men i spidsbelastnings-perioden har de lidt ekstra hjælp på.

Heine Kjeldgaard er tilfreds med den høstede raps:

»Vandprocenten lå på mellem 5 og 8, så det var meget tørt, men udbyttet er vi godt tilfredse med« skriver han.

Landbruget består af 150 søer i opformering, og 260 ha. planteavl med vinterbyg, raps, vårbyg og hvede. I år var der dog ikke plads til vinterbyg i sædskiftet. Udover planteavlen laver de også en smule maskinstationsarbejde på Krogsgaard.

Ud af de mange tønder land, havde Krogsgaard i år dyrket 35 ha med raps, og de høstede omkring 4,7 ton raps pr. ha.

»De 35 ha vårbyg venter vi først med at begynde på om 3 ugers tid. Avlen ser ud til at blive middelgod.« skriver Heine Kjeldgaard.

Høsten af de 180 ha hvede begynder i næste uge.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle