Hvedeprisen på sit laveste i fire år

Markederne er domineret af høstpres. Kinas import af hvede falder.

Både amerikansk og europæisk hvede handler fortsat på sit laveste i næsten fire år.

Det skriver Jyske Markets.

Mandag lukkede afgrødemarkederne overvejende lavere end ved markedets start.

Værst så det ud for rapsprisen, der lukkede 2,6 procent lavere, mens MATIF-hveden lukkede 1,7 procent lavere.

Markederne er fortsat dominerede af høstpres, til trods for at nedbør flere steder har forsinket høstfremgangen.

Ny europæisk eksportsæson er så småt skudt i gang; i den forgangne uge, var der således godkendt eksportlicenser for 150.000 tons hvede, hvilket har bragt totalen op på 501.000 tons.

Ligeledes på eksportmarkeder, var der mandag forlydender om, at Rusland havde solgt 300.000 tons hvede til Indonesien.

Fald i kinesisk hvedeimport

Juni måneds samhandelstal for Kina, viste et fald i den månedlige import af hvede til bare 114.271 tons, hvilket er det laveste niveau siden december 2012, og godt halvt så stort som maj måneds import.

Amerikanske afgrødemarkeder startede stille op i gulvhandlen, men specielt sojamarkedet kom hurtigt lavere, fortsat presset af favorable vejrforhold, samt udmeldinger om at de generelt gode betingelser ikke forventes at blive forringet i den nærmeste fremtid.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle