Landmand på Fyn: Min majs har brug for 55 mm

Fyn er hårdt ramt af tørke.

På DMIs tørkeindeks er Fyn en stor mørkeorange klat. Det betyder, at øen har »høj risiko for tørke«.

Kvægproducent Carsten Hedegaard fra Ørbæk på Fyn frygter, at hans majs, som skal bruges til foder, bliver ødelagt.

Det kan koste ham 100.000 kroner, vurderer han.

»Det er ved at være sidste udkald for regn. Majsen skal have vand omkring blomstringen. 50 millimeter regn inden for de næste otte dage kan redde en hel del, men hvis vi ikke får det, så er der virkelig alvorligt,« siger han til DR Fyn.

Chancen for regn bliver større i weekenden, men DMIs regionaludsigt for Fyn melder om blot 5 mm fredag og 3 mm lørdag.

Kommunerne bør ifølge DMI overveje at indføre afbrændingsforbud, fordi det er så knastørt, at man risikerer, at brande kommer ud af kontrol.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle