Mobiltørreri løste presset høstsituation

Et lejet mobiltørreri tørrede 15 tons hvede ned ad gangen fra 16-20 procent vand til 13 procent på fem kvarter.

Et lejet mobiltørreri reddede - for tre år siden - i høsten 2010 Jørn Thygesen, Tølløsegaarden ved Tølløse på Midtsjælland, ud af en slem knibe. På grund af store nedbørsmængder var cirka 85 hektar hvede, som han havde stående på marken, begyndt at spire fra aksene.

Det skriver Turbodan i en pressemeddelelse.

»Det var ved at være kritisk i høsten 2010, for når kornet begynder at spire fra aksene, begynder det også for alvor at gå ud over kvaliteten. Da det endelig blev høstvejr igen, lejede jeg et traktordrevet Turbodan mobiltørreri på godset Sofienholm, der ligger tæt herpå,« fortæller Jørn Thygesen.

Han fik hveden høstet med et vandindhold, der lå og svingede imellem 16 og 20 procent. I alt cirka 7.500 tønder blev kørt igennem mobiltørreriet, hvor det blev tørret ned til et vandindhold på 13 procent.

15 tons på fem kvarter

»Mobiltørreriet fungerede fint. Det tog kun fem kvarter at tørre et læs på 15 tons ned. Og vi fik kornet solgt som foderkorn uden kvalitetsfradrag,« beretter den midtsjællandske planteavler.

Erfaringen med det lejede mobiltørreri førte til, at Jørn Thygesen valgte selv at investere i et nyt, traktordrevet Turbodan TD-15 mobiltørreri til høsten 2012. Dette tørreri kan rumme 15 tons i hvede.

Producenten, Turbodan Danmark, markedsfører også to større modeller, TD-18 og TD-25, med plads til henholdsvis 18 og 25 tons i hvede.

»Når vi valgte at investere i et Turbodan mobiltørreri, så er det ikke mindst fordi, tørreriet kan tørre store mængder afgrøde ned på kort tid. Derfor føles det som en rigtig god gardering, når vi løber ind i en besværlig høst. Det er således en løsning, som jeg bestemt kan anbefale andre,« siger Jørn Thygesen.

5.000 tønder pr. sæson

»I høst tørrer vi normalt korn ned til 15 procent vand. Og når vi høster kornet med dette vandindhold, lægger vi det direkte på planlager. Med dette system tørrer vi gennemsnitligt omkring 5.000 tønder afgrøde pr. sæson,« fortæller han.

»I øvrigt er mobiltørreriet også velegnet til nedtørring af raps, da vi kan køre med fuld luftmængde i denne afgrøde, uden at det giver problemer. Vi tørrer al vores raps ned til ni procent vand, da det er dyrt at få tørret ned hos grovvareselskabet.«

Jørn Thygesen fortæller videre, at mobiltørreriet virkelig kommer til sin ret, når høstvejret er drilsk, fordi mejetærskeren kan komme i marken et par timer tidligere end ellers. Er vandindholdet så for højt, bliver det lige kørt igennem mobiltørreriet.

 

Helt ensartet nedtørret vare

Den midtsjællandske planteavler nævner i øvrigt en lille, men væsentlig detalje ved Turbodan mobiltørreriet, nemlig at der følger en god brugsanvisning med.

»Når tørreriet kører, bliver hele læsset rørt igennem med snegle seks gange i timen. Det giver en helt ensartet, nedtørret vare,« forklarer han.

»Vi har kørt de første to sæsoner igennem helt uden stop for udskiftning af komponenter,« siger Jørn Thygesen.

Jørn Thygesen og hans hustru, Dorthe Thygesen, byggede den 200 hektar store Tølløsegaarden på bar mark i 1983. Det skete på jord, som de købte fra det nuværende Tølløse Slot.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle