Udbyttet i græsmarken stiger markant, og det bliver muligt at avle nye græsser, hvor man bevidst satser på for eksempel bedre fordøjelighed, højt udbytte af protein eller stor modstandsdygtighed mod svampesygdommen rust.
Det er de fantastiske perspektiver i det projekt, som DLF Trifolium i samarbejde med Aarhus Universitet arbejder på i øjeblikket.
Ideen er at bruge genomisk selektion i fremavl af nye græssorter, og planteforædler Morten Greve Pedersen vurderer, at resultaterne vil vise sig allerede i løbet af de kommende fire til fem år.
Normalt stiger udbyttet i nye sorter med 0,2 procent om året. Men i den ansøgning, som DLF Trifolium og Aarhus Universitet har lavet til Det Strategiske Forskningsråd, vurderes at der kan blive tale om et udbyttespring på mellem fem og ti procent.
Perspektiverne er enorme: Hvor man tidligere har afprøvet en masse forskellige sorter og avlet på dem, der giver det højeste udbytte, kan man ved at aflæse genomet og lade computeren regne på mulighederne nu samtidig avle på en række andre vigtige egenskaber - og det endda med langt færre forsøgsparceller end man bruger i dag.
I kvægavlen har man i flere år udnyttet genomisk selektion. Det har givet en betydelig avlsfremgang. Men mulighederne, når der skal udvikles nye sorter af græs, er mindst lige så store, vurderer Morten Greve Pedersen.
Mange flere muligheder
Hvor udviklingen hidtil er sket med udgangspunkt i diploide græsser med to arveegenskaber, vil man fremover også kunne arbejde med de fire arvelige egenskaber i tetraploide græsser, fortæller seniorforsker Christian Sig Jensen(...)
