Landmænd finder sig i for meget

Alt for mange landmænd bliver ved med at arbejde under vilkår, der er uværdige, fordi de er økonomisk trængt. De klynger sig til et urealistisk håb om at fortsætte, eller de bliver ved, fordi de simpelthen ikke ved, hvad de ellers skal lave, mener socialkonsulent i LMO, KHL og Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj.



Det gør de alt for ofte. Erkendelsesprocessen er for lang for nogen. De vil ikke anerkende, at det ikke kan hænge økonomisk sammen at drive gården videre. Det er ikke svært at forstå, at de har det på den måde.



De vil ikke se skriften på væggen. Så i stedet for at sige fra over for banken finder de sig i en masse. En landmand, jeg var ude hos, kunne ikke få svar på, om han kunne købe foder. Så voksede kalvene for langsomt, og han tjente mindre. Men han blev ved i stedet for at sige fra. Det handler også om, at mange landmænd ikke kan forestille sig, hvad de skal lave, hvis de ikke længere skal være landmænd.

Ofte ser deres koner langt mere klart på sagen. De har måske arbejde uden for landbruget og bevarer derfor den arbejdsidentitet, som ægtefællen mister. De har ofte også et andet værdisæt og holder fast i, at familiens samlede fremtid er vigtig - mens landmanden vil sige, at han ikke vidste, det var ved at gå galt, selvom det har haltet helt vildt. Nogle gange overtales konen til at gå med økonomisk ind i bedriften. Men de fleste koner siger fra på det punkt.



Det synes jeg ikke. Jeg siger tit, at de skal udnytte, at de er i en situation, hvor de er i frit fald. De kan måske begynde på en uddannelse eller på noget helt andet, når gældssanering med mere er ovre.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle