Senest 1. august skal regeringen afgøre, hvor mange penge der skal fordeles til miljø og direkte støtte. EU-politikere ser på, hvad andre lande gør.
De danske folkevalgte skal inden den 1. august afgøre, hvor stor en andel af EU-støtten, som skal puttes i landdistriktsprogrammet, og hvor mange penge som skal gives direkte til landmændende i arealstøtte.
Det er en politisk beslutning, der bekymrer nyudnævnt EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofod (S), der sidder i udvalget for industri, forskning og energi.
»Den nye landbrugsreform lægger op til, at der er mere national bestemmelse i forhold til omlægning af støttekroner til landbruget. Det kan føre til unfair konkurrence, og det vil jeg bekæmpe. Jeg støtter, at landbrugsstøtten bliver lagt om, så den i stedet bliver brugt til at højne miljø, dyrevelfærd og økologi. Men det må ikke ske på bekostning af den frie konkurrence i de europæiske landbrug,« siger Jeppe Kofod til Foodculture.dk.
Ulige konkurrencevilkår
Jens Rohde (V), der er nyudnævnt, liberal koordinator i landbrugsudvalget i EU-parlamentet, deler Jeppe Kofods bekymring om den fleksible støtteordning i den nye landbrugsreform.
»Problemet er, at vi jo risikerer at udhule vores konkurrenceevne i dansk landbrug, hvis regeringen beslutter sig for at fjerne en stor procentdel af den direkte landbrugsstøtte til de danske landmænd. Der er stor sandsynlighed for, at mange af de europæiske lande vil gøre det modsatte. Og så bliver det jo svært at skabe øget vækst i de danske landbrug,« pointerer Jens Rohde overfor Foodculture.dk.
EU-parlamentarikeren påpeger, at han i den kommende tid vil holde et skarpt øje med, hvordan de forskellige europæiske lande vil flytte midlerne rundt i forhold til den direkte landbrugsstøtte og landdistriktsmidlerne.
