Fald i svinekødsprisen bremset

Både prisen på slagtesvin og søer er uændrede i denne uge. Danish Crown håber på snarlig stigning.

De seneste ugers fald i svinenoteringen er nu bremset, og priserne kan sågar stige igen, håber Danish Crown. 

Der er fortsat ferie i Europa, noterer slagterikoncernen. Slagtningerne i Tyskland, Frankrig, Spanien og Danmark er forholdsvis lave, hvilket, sammen med feriestemningen, bringer usikkerhed i markedet med modsatrettede signaler.

»Derfor tror vi på stigende priser de kommende uger, men aktuelt er der endnu ikke sket en erkendelse af udviklingen hos kunderne.« skriver Danish Crowns markedsberetning.

Baconmarkedet i Storbritannien er stabilt, mens markedet i Japan har god efterspørgsel. Afsendelsen af svin i Kina er også stabil.

Der er stadig ikke åbnet op for Rusland.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle