Engelsk sprøjtefabrikant jagter dansk importør

Knight, som indtil fornylig havde Scan-Agro som importør, leder efter ny importør.

Den engelske sprøjtefabrikant Knight Farm Machinery, som indtil fornylig havde Scan-Agro som importør for det danske og svenske marked, har fortsat stor interesse i de to lande. Fabrikken er nu på udkig efter en ny importør efter Scan-Agro´s konkurs.

”- Vi har med Scan-Agro opbygget en stærk position på begge markeder og har mange maskiner kørende. Dette vil vi gerne fastholde, både af hensyn til det fremtidige salg, men ikke mindst af hensyn til support og reservedelsforsyning for de mange eksisterende kunder,” siger direktør Brian G. Knight.

Knight-sprøjterne er solgt både under den originale gule farve som Knight, men også i rød som Scan-Sprayer. Brian Knight håber på at finde en løsning, hvor man kan supportere både gule og røde sprøjter.

- ”Vi har allerede et par interessante kontakter, så vi er optimistiske trods at intet endnu er på plads,” siger Brian G. Knight.

Opstår der i mellemtiden nogle akutte behov for reservedele eller support er danske og svenske kunder velkomne til at tage en direkte kontakt til fabrikken i England, hvor man vil forsøge at hjælpe på bedste vis.

Kontaktinformation kan findes på firmaets hjemmeside www.knight-ltd.com

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle