Købte markvandingsproducent på godt tidspunkt

Maskinproducenten FJ Agro, som købte Donslund Vandingsanlæg sidste år, er godt i gang med at fylde ordrebøgerne til vinterens produktion.

For et år siden købte FJ Agro, der producerer markvandingsanlæg, den gamle producent Donslund Vandingsmaskiner.

»Det var måske et sats at købe sidste år, men de siger jo, at man skal investere, mens der er krise, og det er jo også gået godt nok,« siger Finn Jørgensen, direktør og ejer af FJ Agro, da Landbrugsavisen.dk møder ham på Ribe Dyrskue fredag.

Han fortæller, at tørke - men først og fremmest mere optimisme i landbruget - gør landmændene mere interesserede i hans produkter.

»Det er nu ikke lige så godt som før krisen,« siger han.

Salget er kun på omtrent det halve af niveauet lige før, at samfundsøkonomien ramlede, vurderer han.

Optimeret markvander

På dyrskuet fremviser han den nye Donslund-markvander, som er optimeret. Donslund havde ikke produceret nye anlæg i 12 år, da Finn Jørgensen med kredit fra banken købte selskabet. De havde levet af at servicere de eksisterende cirka 1800 kunder, siger han.

Nu er en ny Donslund på markedet, optimeret med ny gearkasse, bagtøj og galvaniseret hele vejen igennem. Det er naturligvis computerstyret.

»Vi får mange emner for tiden,« siger han.

»Jeg tror, vi får en travl vinter.«

Det skyldes, at mange har udsat investeringer, vurderer han. Nu, hvor optimismen breder sig, så begynder landmændene at have mod på at bruge de 140.000 til 370.000 kroner, et nyt anlæg koster.

»Det er jo nedslidt, det de har. Der er jo ikke investeret i mange år,« siger Finn Jørgensen.

[[{"fid":"1254606","view_mode":"default"}]]

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle