Spøgelser på spil i majslabyrint

Majslabyrint byder på masser af viden, motion, spøgelser og gudstjeneste.

Den tyske landboforening, LHN, åbner i morgen lørdag den traditionelle majslabyrint. En labyrint, hvor folk fra land og by kan komme og fornøje sig – dels med at finde rundt, dels med quiz og i år også med ”Ghost-nights” og gudstjeneste.

»Vi har før oplevet, at der kom 400 til en »ghost-night,« siger Jørgen Popp Petersen, formand for LHN.

Man kan besøge labyrinten som enkeltperson, men det er især institutioner og grupper, der fylder blandt de cirka 3.000 besøgende, der plejer at være.

Niende gang

Det er niende gang, LHN laver majslabyrint.

»Vi laver den, fordi vi synes, det er sjovt,« siger Jørgen Popp Petersen og henviser til en kreds af bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere, der knokler frivilligt.

Hvert år har et nyt tema. I år er det: »Leg dig til kondi og sej viden om mad.«

»Det er en måde at lave »åbent landbrug« på,« forklarer han.

Fræser mønster ud

Majslabyrinten laves ved at så rigtig tæt på både kryds og tværs for bagefter at fræse motivet ud med en minitraktor, hvilket godt kan tage en lille dags tid.

I andre lande, for eksempel Storbritannien og USA er majslabyrinter en stor industri, hvor hver by har sin labyrint.

LHN’s majslabyrint åbner 26. juli kl. 11 og er åben indtil 31. august. Der er åbent dagligt fra 11 til 18.

Labyrinten ligger ved rundkørslen i landsbyen Uge ved Tinglev.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle