Beskidt mejetærsker: Sønnerne træder til!

Dagens høsthjælper: Sønnerne Johan og Mathias sørger for ren mejetærsker til deres far.

Som tidligere år er flere mejetærskere gået op i røg denne sommer. Det er blandt andet gnister og støv, som kan antænde mejetærskeren. Så rengøring er vigtigt.

Landbrugsavisen.dk’s konkurrence »Dagens høsthjælper« er i dag blevet til »Dagens høsthjælpere,« da titlen går til et brødrepar fra Hejnsvig i Sydjylland.

De hjalp deres far med at rengøre hans mejetærsker, da høsten blev skubbet på grund af regn.

Det er faren, Christian Juhl Pedersen, selv, der takker de to sønner.

»Efter en lang nat med høst af rug, var vi klar til at køre ud igen kl. 10 lørdag formiddag. Johan og hans lillebror Mathias skulle være med deres far hele dagen, indtil deres mor kom hjem fra arbejde. Alt var klar, store madpakker og drikkedunke var fyldt og mejetærskeren fra Claas var smurt og blæst ren. Men regnen gjorde, at vi ikke kunne høste alligevel, så Johan på 7 hjalp sin far med at gøre mejetærskeren fin igen. Den var blevet meget beskidt af støv fra både rapsen og især rug, som støver meget. Men mange tak til Johan og Mathias som hjalp deres far med at få en fin mejetærsker igen.«

Drengene har fortjent en stor tak for at hjælpe til, så der er et gavekort på 300 kr til Frellsen Chokolade på vej til dem.

Sådan deltager du

Send en e-mail til konkurrence@landbrugsavisen.dk.

*Skriv en lille tak og nævn, hvad personen takkes for. Husk navn på personen og adresse på gården.

*Vedhæft et foto, helst i arbejdssituationen, af personen.

*Skriv, hvilken adresse gavekortet skal sendes til.

*Skriv dit mobilnummer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle