Endnu en svinebonde hængt ud ved en fejl

Landmand fra Midtjylland kom i lokalavisen, men har aldrig haft gult kort.

Svineavler Jørgen Rask fra Thorning blev sidste uge hængt ud for overforbrug af antibiotika af Midtjyllands Avis.

Nu skriver avisen, at svineavleren ikke var i risiko for at få et gult kort, hvilket ellers fremgik af foreningen Investigative Reporting Denmark og journalist Kjeld Hansens kort, der var baseret på en aktindsigt hos Fødevarestyrelsen.

»Jeg har aldrig haft et gult kort i nogle af mine besætning, jeg har ikke et gult kort nu og jeg regner heller ikke et gult kort, når de skrappere krav træder i kraft den 1. november,« siger Jørgen Rask til avisen,

»Derudover kan det ikke være rigtig, at man skal hænges ud på en liste for en eventuel forseelse, der først bliver ulovlig senere. Det er da en underlig form for fremfærd,« fortsætter han.

Jørgen Rask har sendt dokumentation fra Fødevarestyrelsen på, at han var registreret med det høje antibiotikaforbrug ved en fejl. Denne dokumentation har Midtjyllands Avis fået fremsendt af Jørgen Rask, skriver avisen.

Det var ifølge Midtjyllands Avis en fejl i CHR-registeret, der gjorde, at Jørgen Rask havnede på listen.

Investigave Reporting Denmark offentliggjorde for nyligt et kort med 137 producenter, der skulle være i risikogruppen for at få et gult kort af Fødevarestyrelsen for at have et for højt antibiotikaforbrug.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle