Axial-Flow har vokseværk

Større korntank og flere heste er blandt forbedringerne på nye rotormaskiner fra Case IH.

7240, 8240 og 9240 er modelbetegnelsen for Case IH’s tre nye flagskibe, der udgør den store Axial-Flow serie fra 2015. Med en maksimal ydelse på op til 634 hestekræfter er der effektmæssigt blevet meget mere af Axial-Flow, og samtidig er korntanken øget til 14.400 liter på de tre store modeller.

Også skærebordene er vokset - og derfor kan maskinerne udstyres med op til 12,5 meter brede skæreborde samt en ekstra lang tømmesnegl med justerbar tud til systemer med faste kørespor i 12 meters brede.

Bælteundervogn er ekstraudstyr på Axial-Flow 240.

»I Danmark vil vi tage maskinerne hjem med traditionel hjulmontering, men de kan dog også udstyres med vores opgraderede bælteundervogn,« fortæller Niels Petersen, produktchef for høstprogrammet hos Case IH Danmark.

De tre modeller fortsætter med samme kabine, som blev lanceret sidste år på den nuværende model. Selve kabinerammen er i øvrigt den samme som bruges på søstermærket New Hollands nye kabine på CR-serien.

Også Case IH’s lille serie af Axial-Flow maskiner opgraderes til næste år. Her er der ligeledes tale om tre modeller, 5140, 6140 og 7140, hvor sidstnævnte topper ved 449 hestekræfter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle